ÅREFORKALKNING – aterosklerose

Arterierne er blodårer, som fragter blod fra hjertet til resten af kroppen. Arterierne har en muskulær væg med en glat inderside. De er elastiske nok til at tilpasse sig store variationer i blodtrykket, således at blodet passerer frit gennem pulsåren.

Åreforkalkning er en af den vestlige verdens mest udbredte sygdomme og ansvarlig for tusindvis af dødsfald eller invaliditeter hvert år. Åreforkalkning er en kronisk, fremadskridende sygdom, som forårsages af tiltagende belægning af pulsårernes inderside, så der sker en langsom aflukning af blodtilførslen til kroppens forskellige organer. Der kan således være tale om forsnævring af halspulsårerne, – med nedsat blodtilførsel til hjernen, eller forkalkede kransårer, med nedsat blodtilførsel til hjertemusklen, eller i benenes pulsårer, med nedsat blodtilførsel til benene.

Åreforkalkning har tendens til at dannes på steder, hvor kar deler sig og, hvor påvirkningen af blodets strømning er størst – altså mekanisk påvirkning. Åreforkalkninger kan også skyldes forskellige livstilsfaktorer der øger kroppens oxidative stress (link til oxidativt stress), ved produktion af mange iltradikaler, hvilket kan give skader i karvæggen. Kroppen forsøger at reparere denne skade, og der dannes arvæv der medfører fortykkelse i form af fibrose og aflejring af kolesterol, andre fedtstoffer og trombemateriale i karvæggen. Dette gør karvæggen tykkere og stivere og gir tab af elasticitet. Blodåren bliver på sigt smallere hvor blodstrømmen inde i karret reduceres.

SYMPTOMER PÅ ATEROSKLEROSE

Man mærker næsten aldrig symptomer på arteriosklerose, før der er betydelig skade på blodårerne (arterierne). Når symptomerne dukker op, er det fordi visse dele af kroppen får for lidt blod. Først når karrene er ca. 70 % lukkede, starter de første symptomer i form af åndenød, forpustet ved anstrengelse, svimmelhed, smerter i brystet eller lægmuskulaturen under anstrengelse.

Symptomerne afhænger derfor af, hvilke organer der lider under dårlig blodforsyning. Man kan få kramper i benene når man går (claudicatio intermittens), man kan få slagtilfælde i hjernen (apopleksi), nyresvigt, angina eller hjerteinfarkt.

RISIKOFAKTORER

Hypertension (forhøjet blodtryk), diabetes mellitus (sukkersyge), hyperhomocysteinæmi og hyperkolesterolæmi.

Livsstilfaktorer som bl.a. stress, rygning, usund kost og manglende motion er af betydning for den hastighed og udvikling, hvormed åreforkalkningen breder sig i karrene.

Ring til os