Hvad er EDTA


EDTA er en forkortelse for Ethylen Diamin Tetra Acetat, et kemisk stof, som har den egenskab, at det binder metalioner til sig. Stoffet blev oprindelig brugt i behandlingen af forskellige metalforgiftninger, specielt blyforgiftning. EDTA gives som intravenøs behandling over 3
timer.

At EDTA virker på åreforkalkning blev opdaget i 1940´erne ved et rent tilfælde, da man skulle behandle en gruppe arbejdere på en akkumulatorfabrik, hvor der var sket et stort udslip af
blydampe. EDTA blev nemlig allerede dengang brugt til at afgifte kroppen ved blyforgiftning. Nogle måneder efter, at disse arbejdere var blevet EDTA-behandlet for deres blyforgiftning, henvendte de sig til deres læge og fortalte, hvor meget bedre de havde fået det med deres
angina pectoris (brystsmerter som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer) eller
claudicatio (bensmerter som følge af åreforkalkning i benene).
Nok så interessant var det, at de pågældende patienter henvendte sig spontant og udtrykte
begejstring for en virkning på noget helt andet end det, som de egentlig blev behandlet for.
Dette udelukker den såkaldte placebo-effekt (hvilket vil sige, at symptomerne mindskes, blot
man selv tror, at den behandling, der gives, hjælper på symptomerne).
Efterhånden medførte dette i USA en stigende anvendelse af EDTA i behandling af
åreforkalkning, og efterhånden, som erfaringerne hobede sig op, justerede man blandingen og
tilsatte hjælpestoffer således, at man nu i de sidste 25 år har brugt stort set den samme
behandlingsmåde med de samme indholdsstoffer til mere end 10 millioner behandlinger.

Hvordan virker EDTA
Den teoretiske model for EDTAs virkningsmåde er ikke opstået som et stykke
skrivebordsarbejde. Der er tale om en efterrationalisering på grundlag af de kliniske
erfaringer, tusindvis af læger har opnået igennem årene, og teorien bekræftes fra forskere
indenfor lægevidenskab og biokemi.

Eksempel på hvordan EDTA bekæmper åreforkalkning
For at forstå hvordan EDTA hæmmer og bremser åreforkalkningens fremadskridende forløb,
er man nødt til at forstå hvordan frie radikaler og oxidativt stress påvirker kroppen og i denne
sammenhæng især blodkarrene. Frie iltradikaler er et affaldsprodukt i Krebs cyklus – hvor
der dannes ATP – som er cellernes primære energikilde. Iltradikalerne neutraliseres af

kroppens antioxidanter til vand og CO2. Tungmetaller binder sig til antioxidanternes aktive
dele og gør dem inaktive eller mindre effektive.
Hvis man ikke har antioxidanter nok, så vil mængden af frie iltradikaler stige. Iltradikalerne
vil lave skader i bl.a. epitelet/overfladen i karvæggen – og kroppens immunceller er nødt til at
reparere skaden. Hvis der er en vedvarende skadevirkning af de frie iltradikaler så vil der
være en pågående reparationsmekanisme fra kroppens side. På sigt dannes der både arvæv
og fortykkelse af området for at modstå iltradikalernes virkning.
I de fortykkede områder i karvæggen finder man også kolesterol. Det ikke mange ved er, at
kolesterol faktisk også kan fungere som antioxidant. Det ”gode” kolesterol HDL fanger
skadelige iltradikaler og bliver til det ”dårlige” LDL.
EDTA binder både tungmetaller og også en del af de frie radikaler. På den måde vil der
komme flere virksomme antioxidanter som vil neutralisere de frie radikaler – ergo bedre
reparationsevne og færre nye skader på bl.a. blodkarrenes epitelvæv.
Ved dyreforsøg kan dette ses ved indfarvning af forkalknings- udfældningerne, og det kan
demonstreres, hvorledes forkalkningen efterhånden forsvinder under EDTA-behandling. På
mennesker ses ved „Ultrafast CT-scanning“, at forkalkningen i hjertets kransårer svinder.
EDTA-kelation kan således ikke blot hæmme dannelsen af årefor- kalkning, men også mindske
den allerede dannede åreforkalkning.

Hjerte-/kar-operationer og amputationer set i lyset af EDTA-behandling
Ifølge Lægeløftet – og helt tilbage til Hipokrates tid. er det alle lægers vigtigste regel, aldrig at
gøre skade på patienten. (Primum non nocere)
Altså, at man aldrig må give en patient en behandling, der vil gøre ham dårligere, end han er,
eller ved behandlingen påføre ham yderligere eller ny risiko. De store operative indgreb
indebærer for manges vedkommende netop de hernævnte, mulige følger. Man ved f.ex., at en
bypass-operation vil øge dødsrisikoen sammenlignet med en almindelig medicinsk
behandling, hvis det pågældende hjerte har en iøvrigt normal pumpefunktion, og der ikke er
forsnævring i den store hovedarterie (LAD). Desuden er der en del af patienterne, som
oplever psykiske ændringer og bivirkninger i centralnerve- systemet. Hertil kommer selve
operations-risikoen (bedøvelse etc.) ved et så stort indgreb. Denne risiko er man også
underkastet ved karoperationer i benene og ved »bukseprotese«-operationer, og ca. 2% dør
ved disse operationer.
En anden, livskvalitetsændrende og invaliderende operation er amputation, der udover det
nævnte også i sig selv er højt risikabel, og bør egentlig slet ikke udføres, når anden, ikke-
operativ mulighed findes. For de tidligere nævnte karoperationer gælder, at de alle senere
medvirker til at øge den hastighed, hvormed karrene efter operationer fortsat forkalker. Dette
betyder, at de opererede kar ofte lukker hurtigt til igen, således at det bliver nødvendigt at

operere igen efter kortere eller længere tid. – Men herefter med en noget større
operationsrisiko.
Den medicinske EDTA-behandling mod forkalkning overflødiggør i langt de fleste tilfælde
ovennævnte operationer med tilhørende risici, når den udføres korrekt. Det medfører oftest,
at operation ikke bliver nødvendig, men det medfører samtidigt, at alle andre årer end netop
de, der evt. skulle have været opereret, vil blive åbnet og kunne sørge for den normale
blodforsyning til alle dele af kroppen. Derfor er EDTA så vigtig.
For 10-15 år siden var der lang ventetid på de ovenfor nævnte operationer, og ofte udnyttede
patienterne dengang ventetiden til en EDTA-behandling, og kunne så aflyse den påtænkte
operation, når den fastsatte dato nærmede sig, og ekg og trykmålinger mm. viste helbredelse i
mellemtiden.
Hvis det er forsvarligt at vente med operation, vil det derfor være en god idé først at
gennemgå en EDTA-behandling; dels for at optimere de små kars funktion, og dels for at se,
om EDTA-behandling måske er tilstrækkeligt, så en operation er unødvendig.
Enhver patient og læge vil vide, hvad det vil spare af menneskelig lidelse, at disse operationer
kan undgås. Enhver økonom vil vide, hvad det betyder på de betrængte sygehus-budgetter, at
antallet af forkalkningsoperationer kan reduceres med 90%.
En typisk fordeling på operationshenviste patienter før og efter EDTA-behandling. (Andersen
& Fich Analyse, marts ’91)

EDTA-behandling er sikker og effektiv
Ny undersøgelse viser, at EDTA-behandling er sikker og effektiv for hjertepatienter
EDTA-behandlingen har været kontroversiel i de 50 år, den har været anvendt, og da den kun
har været anvendt i små, private klinikker uden forskningserfaring eller -midler, foreligger
der ikke rigtigt solide kliniske undersøgelser med tilstrækkelig statistisk styrke.
Der foreligger enkelte, store oversigtsartikler, nemlig Stephen Olmstead’s Monografi fra 1998
med overvejende positiv evidens, og han foreslog et større forskningsarbejde iværksat. Den er
aldrig publiceret, men foreligger i manuskript.
I 1993 publicerede Chappell og Stahl en såkaldt Metaanalyse, som viste forbedring hos 88% af
patienterne og dokumenterede en klar forbedring i hjertekar sygdom.
De forsøg, der har været lavet i offentligt regi, har haft for lille statistisk styrke, er blevet
udført af konkurrerende faggrupper (karkirurger), og har haft alvorlige videnskabstekniske
fejl (design, statistik, drop- out, blinding, blanding, manglende placebo, protokolsvigt osv)

De konkurrende faggrupper har konkluderet, at EDTA-kelation var uden effekt, hvilket i alle
tilfælde var i strid med deres egne data. Der er i USA bevilget 30 mill. dollars til et stort anlagt
placebokontrolleret forsøg med 2.400 hjertepatienter over 5 år. Her skal samtlige patienter
have 40 behandlinger, og resultatopgørelsen udføres af uafhængige forskere.
En gruppe læger fra USA, Danmark, Holland og Brasilien, som for nogle år siden lavede et
studie, hvor der blev benyttet præcis samme statistiske metode over for vore hjertepatienter,
som man tidligere har brugt ved evaluering af ByPass operationer, Ballonudvidelser og
medicinsk behandling til sammenligning hermed.

Studiet ref. Claus Hancke
De patienter, som indgår i studiet er fuldt sammenlignelige med ovennævnte studier hvad
angår operationsindikation og sygdommens sværhedsgrad.
Som primære måleparametre har vi brugt det, som hedder ”hard endpoints”, som død,
blodprop i hjertet og i hjernen.
167 af 225 patienter havde symptomer ved starten på behandlingen. Af disse 167, blev 118
ptt. (70.7%) symptomfri ved slutningen af 3-års follow- up.
Vor opgørelse viser, at EDTA-behandling er et seriøst tillæg eller alternativ til såvel ByPass-ki-
rurgi som Ballonudvidelse og medicinsk behandling af forkalkning i hjertets kransårer.

Resultater:

Hvor mange fik blodprop i hjertet under 3 års follow-up:
Af de som fik primær ballonudvidelse 7,3%
Af de som fik By Pass-operation 7,8%
Af de som fik medicinsk behandling 3,6%
Gennemsnit af standard-behandling 6,8%
Af de som fik EDTA-behandling 0%

Hvor mange døde (alle årsager) under 3 års follow-up:

Af de som fik primær ballonudvidelse 3,2%
Af de som fik By Pass-operation 4,0%
Af de som fik medicinsk behandling 1,3%
Gennemsnit af standard-behandling 2,8%
Af de som fik EDTA-behandling 0%

Hvor mange fik By Pass-operation under 3 års follow-up
Af de som fik primær ballonudvidelse 11,8%
Af de som fik By Pass-operation 1,2%
Af de som fik medicinsk behandling 4,4%
Gennemsnit af standard-behandling 7,4%
Af de som fik EDTA-behandling 2,7% (63% færre)

Hvor mange skulle have ballonsprængning under 3 års follow-up
Af de som fik primær ballonsprængning 22,3%
Af de som fik By Pass-operation 5,5%
Af de som fik medicinsk behandling 15,5%
Gennemsnit af standard-behandling 14,1%
Af de som fik EDTA-behandling 1,8% (87% færre)

Flere andre parametre var også reduceret betydeligt, og vor forsigtige konklusion på studiet
er, at risikoen for akut hjertetilfælde eller død (af alle årsager) er væsentligt reduceret hos
patienter med hjertekar sygdom, hvis de får EDTA-chelation i stedet for eller i tillæg til
konventionel behandling. EDTA-chelation er ligeledes velegnet til sekundær forebyggelse for
patienter med hjertekar sygdom. Dette betyder, at EDTA-behandling er særdeles velegnet til
at forebygge hjertetilfælde hos patienter med kendt hjertesygdom.

De fleste patienter som modtager EDTA-chelation kan desuden forvente en forbedring af
deres livskvalitet.
Det er ikke noget nyt for dem, der har arbejdet med denne behandling igennem næsten 20 år.
Men mange kender slet ikke til EDTA-behandlingens eksistens.

Med dette studies meget klare konklusioner håber vi, at interessen for denne sikre og
effektive behandling vil øges.
Claus Hancke

Flere store studier fra USA og Canada
TACT 1-studie
Forkortet afsnit fra den store undersøgelse i USA
Foråret 2012 afsluttede det statslige „National Institute of Health“ i USA en stor videnskabelig
undersøgelse, som med statistisk sikkerhed viste positiv effekt af EDTA-behandling.
I et videnskabeligt studie over 10 år på 1.700 personer viste EDTA-behandling en statistisk
sikker gavnlig virkning på hjertepatienter som endda havde gennemgået en blodprop i
hjertet. Patienterne fik på grund af studiets design ikke en gang den optimale behandling, og
fik heller ingen kostrådgivning o.s.v., men alligevel var resultatet sikkert.
Studiet tilfredsstiller de højeste krav til videnskabelighed, og hovedresultatet var positivt og
statistisk sikkert, idet det viste signifikant færre dødsfald, færre blodpropper i hjertet, færre
blodpropper i hjernen og færre med behov for By-Pass operation eller ballonudvidelser, lige
som der var færre indlæggelser på grund af angina pectoris (hjertesmerter) i EDTA- gruppen.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der var en særdeles overbevisende effekt hos
diabetikere, hvor der var 39 % færre dødsfald, blodpropper eller behov for hjertekirurgi.
Hvad sikkerheden angår, så blev der givet over 55.000 behandlinger uden et eneste dødsfald
eller alvorlig bivirkning af behandlingen.

TACT 2 studiet
I TACT 1 studiet undersøgte man patienter over 50 år med kendt hjerte/kar sygdom og med
tidligere hjerteinfarkt. I dette studie viste det sig at patienterne med hjerte-/kar lidelser OG
diabetes havde specielt gode resultater. Derfor ville man i et TACT 2 studie afprøve om man
kunne reproducere de gode resultater med denne patientgruppe.
National Institute of Health i USA har netop afsluttet den store videnskabelige undersøgelse,
TACT 2 (Trial to Assess Chelation Therapy), og har med statistisk sikkerhed vist positiv effekt
af EDTA-behandling hos hjertepatienter der også har diabetes, og dette studie viste endnu
bedre resultater end TACT 1 studiet.
Ved behandling med EDTA alene blev blodproptilfælde generelt reduceret med 41 procent og
dødelighed efter blodproptilfælde blev generelt reduceret med 43 procent.
Behandling med EDTA + højdosis vitaminpiller reducerede hjerteinfarkt tilfælde med 51
procent.

Referenceliste – Chelation:
1. Apostoli P, Cornelis R, Duffus J, et al. Elemental speciation in human health risk assessment.
United Nations Environment Programme, the International Labour Organization and the
World Health Organization,

Ring til os